Hjemmelavede fuglekugler

 

Jeg har i lang tid købt fuglekugler i supermarkederne, men fuglene er ikke helt vilde med dem. Så jeg søgte på nettet og fandt en let måde at lave kuglerne på selv.

 

Jeg valge at bruge svinefedt til dem. Det lugtede lidt af flæskesværd da jeg varmede fedtet op, men det er jo ikke den værste lugt.

Først smeltede jeg svinefedt for svag varme i en kasserolle. Så snart det var smeltet tog jeg kasserollen af varmen.

Så fyldte jeg forskellige frø og nødder i kasserollen og rørte godt.

Jeg havde fundet nogle kageforme frem og nogle gamle kogler der har været brugt til julepynt som nu kunne genbruges som frøkogler.

Jeg dummede mig lidt da jeg lavede mine kugler, for jeg ventede med at komme snor i kuglerne til de var færdige.. Ja ikke klogt da det er noget fedtet stads og fedtet smelter når man roder rundt med dem.

 

Næste gang vil jeg komme en snor med en lille tværpind bundet fast i snoren ned i bunden af formen før jeg kommer frø og fedt i formene. (man bliver klog af skade ;o))

Nå men jeg fyldte formene og satte dem på køl sammen med koglerne som jeg også havde fyldt med med frø og kærner.

  

Efter at ha fået nogle snore i fuglekuglerne tænkte jeg at jeg ville lave et lille forsøg. Jeg hang 2 supermarkedskugler op, to kogler og to hjemmelavede kugler. Efter en uge ville jeg så se hvad der gik mest af.

Jeg må sige at det var en overvældende sejer til de hjemmelavede kugler og koglerne. Selv spætten har været forbi og guffe i sig.

 

 

Leave a Reply