Chokoladekage med Mascarpone creme

2014-06-05 14.25.14

Jeg har prøvet mig lidt frem med nogle forskellige chokolade kager som jeg kunne bruge til
en rigtig god lagkage bund og faldt til sidst over en “Devil´s food cake” der er faldet i god
jord hver gang jeg har lavet den.

Jeg fandt opskriften af bundene på Martha Stewart så opskriften er i kopper og ikke i
ml. Jeg har selv på en tur til USA købt et kop mål, men du kan sagtens bruge et
stort te krus til at måle af med, det har jeg gjort før uden problemer.
Desuden har jeg lavet en lille smule om på opskriften, men det er meget lidt.

Du skal bruge:

1 1/2 kop blødt smør (Med eller uden salt.. op til dig)

3/4   kop kakaopulver

1/2   kop kogende vand

2 1/4 kopper sukker

2 teskeer vanilje sukker

4 store æg, let piskede

3 kopper mel

1 teske bagepulver

1/2 teske natron

1/2 teske salt

1 kopper mælk

Pisk alle tingene sammen og hæld dejen i to springforme (ca. 26 cm. i diameter)..

Bag bundene i ovnen i ca. 40 min. ved 175 grader. (Hold øje med bundene efter
ca. 30 minutter for en sikkerheds skyld. Stik en stege nål eller en grill pind i midten af kagen,
hvis pinden/nålen er uden dej når du tager den op igen er den klar til at tage ud af ovnen.

Lad dem køle af før du tager dem ud af formen.

Jeg har valgt kun at bruge en af bundene ad gange og smidt den anden i fryseren da der
er rigeligt af kage til alle hvis I bliver omkring 10-12 stk.

 

Mascarpone creme med kakao

500 g. mascarpone

65   g. kakao pulver

70   g. florsukker

5     dl. piskefløde

 

Pisk alle delene sammen med en håndmikser.

Til sidst er det bare at flække bunden eller begge bunde med en kniv og kom kagecremen imellem.

Slut af med mere creme og pynt med friske bær.

 

Glæd dig den er rigtig rigtig god :o)

Leave a Reply